Marie Carmen Koppel

Marie Carmen Koppel om Kolding Musikskole:

" Jeg var så heldig at blive spurgt om jeg ville være solist til Kolding Musikskoles nytårskoncert 2013.
Jeg er ovenud lykkelig over at have været en del af en så smuk oplevelse.
Børn, unge, dirigenter, voksne, alle gjorde sig umage, og gjorde deres til at levere musik på et højt niveau i mange genrer.
Det var en fornøjelse at synge med bigband, symfoni orkester, og kor. Det er en oplevelse jeg tager med mig for livet og håber at få lov en anden gang.

 

TAK til alle på Kolding musikskole"

Thomas Eje

Kære Jens og Kolding Musikskole,

Endnu engang tak for nogle dejlige dage i jeres selskab. Det har været et herligt frisk pust af inspiration, entusiasme, dygtighed og musikglæde. Bliv ved med det i gør - det kan verden ikke få nok af. Hils alle og sig tak fordi jeg fik lov at få den store oplevelse det var at arbejde med jer !

 

Mange kærlige hilsener

Thomas

 

Sigurd Barrett

Kolding Musikskole er i særklasse, og Kolding Kommune kan være stolt af den! Ved utallige lejligheder har jeg haft lejlighed til at spille og synge sammen med dygtige børn og unge, som fra Musikskolen har fået blod på tanden for musikkens verden, og det har altid været en kæmpe fornøjelse. Få steder i landet kan man mønstre en så stor talentmasse, og det skyldes utvivlsomt Kolding Musikskoles utrættelige arbejde. Som ambassadør for DAMUSA - de danske musikskoler - er det en fornøjelse tilmed at kunne være protektor for Kolding Musikskole, og jeg håber at der både fra elever, forældre og politikere vil blive bakket op om musikskolen i Kolding Kommune, også i fremtiden.

 

Sigurd Barrett
Pianist, entertainer og TV-vært

Bent Fabricius-Bjerre

Det er et imponerende arbejde, der ligger bag Kolding Musikskoles høje niveau, og det var en ublandet fornøjelse at spille sammen med eleverne til den årlige nytårskoncert. Deres entusiasme for musikken var smittende, og det er mig en glæde at påtage mig hvervet som protektor for skolen og dens mange lysende talenter inden for alle musikkens genrer. Jeg håber, at jeg kan bidrage til en fortsat frugbart udvikling af skolen.


Komponist og pianist
Bent Fabricius-Bjerre

 

Mød os på Facebook, Youtube og Instagram

Kolding Musikskole, Riis Toft 12A, 6000 Kolding - Tlf.: 7979 1050 - musik@kolding.dk - EAN: 5798005337201 - CVR: 29 18 98 97

  • Facebook Social Icon
  • YouTube Social  Icon
  • Instagram Social Icon