Undervisning for de mindste

Her kan du læse mere om:

 

 

Babyrytmik med Motorik

Alder: Der oprettes et hold for 2-6 mdr. og et hold for 7-11 mdr. Holdene oprettes løbende eller efter behov.

Gennem undersøgelsen ”Tidligere Indsats” lavet af Anne Brodersen (bevægelseskonsulent) og Bente Pedersen (læge) erfarede de, at de primære sanser labyrintsansen, følesansen og muskel/led sansen er i stor risiko for at blive understimuleret i vores kultur. Disse sanser er fundamentet for barnets motoriske udvikling. Hvis ikke motorikken er god, vil det være svært at tage imod læring, sidde stille eller koncentrere sig. Det er derfor vigtigt, at vi så tidligt som muligt bliver bevidste om dette, og hjælper barnet før små problemer vokser sig store - derfor tidligere indsats. På Babyrytmik med Motorik vil vi gennem sang, musik og leg styrke børnenes motorik, kropsbevidsthed, rytme, sprog og glæde ved musik. Vi vil snakke om barnets motoriske udvikling og hvordan vi kan hjælpe det videre. Det er vigtigt, at det ikke kun er når man er til Babyrytmik med Motorik at der bliver sunget og tumlet, men at det bliver til en naturlig del af hverdagen. Derfor vil materialet være let at gå til, og I vil få en lille mappe med sange og tumlerier, som passer til jeres barns alder. Man får også en lille pose med småinstrumenter.

2-6 mdr.: mandag 12:00 - 12:45

 

7-11 mdr.: Onsdage fra kl. 11.15-12.00


Holdstørrelse: 10 børn + forældre.


Lektionslængde: 45 min.


Pris: 455,-  Engangsbeløb der dækker 6 x undervisning samt en ”musikgodtepose” med småinstrumenter til barnet.


Sted: Kolding Musikskole, Riis Toft og Kolding Musikskole i Christiansfeld, Søstrehuset.
Der tilstræbes oprettelse af både formiddags- og eftermiddagshold.

Babyrytmik med Motorik i mødregrupper

Alder: 0 -1 år. Undervisningen tilpasses børnenes alder.

Nu kan I også få musikskolens nye tilbud om Babyrytmik Med Motorik ud til jeres mødregruppe. Anni kører ud og underviser i jeres private hjem (min. 4 deltagere).

Nemt og overskueligt i den første tid med baby. 

Gennem undersøgelsen ”Tidligere Indsats” lavet af Anne Brodersen (bevægelseskonsulent) og Bente Pedersen (læge) erfarede de, at de primære sanser labyrintsansen, følesansen og muskel/led sansen er i stor risiko for at blive understimuleret i vores kultur. Disse sanser er fundamentet for barnets motoriske udvikling. Hvis ikke motorikken er god, vil det være svært at tage imod læring, sidde stille eller koncentrere sig. Det er derfor vigtigt, at vi så tidligt som muligt bliver bevidste om dette, og hjælper barnet før små problemer vokser sig store - derfor tidligere indsats. På Babyrytmik med Motorik vil vi gennem sang, musik og leg styrke børnenes motorik, kropsbevidsthed, rytme, sprog og glæde ved musik. Vi vil snakke om barnets motoriske udvikling og hvordan vi kan hjælpe det videre. Det er vigtigt, at det ikke kun er når man er til Babyrytmik med Motorik at der bliver sunget og tumlet, men at det bliver til en naturlig del af hverdagen. Derfor vil materialet være let at gå til, og I vil få en lille mappe med sange og tumlerier, som passer til jeres barns alder.

Vælg mellem 3 eller 5 undervisningsgange. 
Undervisningen tilpasses de antal gange I vælger.


Opstart: August 2019. 


Pris: 175,- for 3 x 45 min. og 275,- for 5 x 45 min.

Tumlingerytmik

 

1-2 år: mandag 15.15 - 16.00

Tumlingerytmik er stedet, hvor forældrene synger, leger og spiller med deres børn. Vi bruger forskellige rekvisitter som chiffon-tørklæder, bold, ris poser m.m. og lærer nye sange og sanglege samt får opfrisket de gamle. Vi spiller på rytmeinstrumenter og danser.  Alt foregår i et legende, musikalsk samvær og kræver ingen forkundskaber af hverken børn eller forældre. Tumlingerytmik er dejlige lektioner med dit barn; her er tid til at komme ned i gear, og fordybe sig med sit barn i leg og musik.

Holdstørrelse: 10 børn + forældre 

 

Lektionslængde: 45 min.

 

Pris: 175,- pr måned

 

Sted: Musikskolen, Riis Toft 

 

Syng og leg med dit barn

På disse hold er én af forældrene med. Timen er bygget op over leg, hvor resultatet ikke er i fokus, men hvor processen er det skabende og udviklende. Vi synger, bevæger os og spiller på trommer, rasleæg og rytmepinde. Det vigtigste i timerne er at børn og voksne nyder samværet og den fælles glæde over musikken.

 

2-3 år: mandag kl. 16.05-16.50

3-4 år: mandag kl. 16.55-17.40

 

Holdstørrelse: ca. 12 børn + forældre 

 

Lektionslængde: 45 min. 

 

Pris: Takst 1 - Klik for at se takster her:

Sted: Musikskolen, Riis Toft eller lokalt. 

 

Der oprettes eftermiddagshold 


 

 

 

 

 

 

 

 

Violin og leg

Faget henvender sig til familier der kunne være interesserede i, at barnet med udgangspunkt i sang og leg, får en forsmag på strygeundervisningen f.eks. violin/cello.

 

Alder: Ca. 4 år

 

Holdundervisning m. forældredeltagelse 

 

Lektionslængde: 45 min. 

 

Pris: Takst 2 - Klik for at se takster her:

 

Sted: Musikskolen, Riis Toft

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cello og Leg

Undervisningen henvender sig til 4-6-årige som gerne vil lære at spille på et strygerinstrument. Der undervises efter colourstringsmetoden. Se under cello.

 

Alder: ca. 4-6 år

 

Holdstørrelse: 4 børn + forældre 

 

Lektionslængde: 45 min. 

 

Pris: Takst 2 - Klik for at se takster her:

 

Sted: Musikskolen, Riis Toft

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Musikalsk legestue

I musikalsk legestue leger børnene med de musikalske grundbegreber og bevæger sig meget, enten i sanglege eller til musik, som de selv finder på. Vi synger, og spiller på mange forskellige rytmeinstrumenter og stavspil. Timerne har fokus på leg og i samspillet med andre udvikles børnenes empati og sociale forståelse. Børnene lærer også at vente på tur og at lytte, - alt sammen vigtigt i et børneliv. Børnenes musikalitet udvikles og de udvider deres sangrepertoire. Det skal være sjovt at være med og børnene skal opleve glæden ved musik.

 

Alder: Musikalsk Legestue uden forældredeltagelse, 4-5 år mandag kl. 16.00-16.45 

 

Holdstørrelse: ca. 12 børn 

 

Lektionslængde: 45 min. 

 

Pris: Takst 1 - Klik for at se takster her:

 

Sted: Daginstitutioner og Musikskolen, Riis Toft 

 

Der oprettes hold både med og uden forældredeltagelse. Ved ønske om forældredeltagelse noteres dette på tilmeldingen i kommentar feltet. Der oprettes desuden hold i børneinstitutioner når elevgrundlaget er til stede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Musikbørnehave

Musikskolen underviser i musikbørnehaven. Tirsdag- onsdag- og torsdag-formiddag undervises der i 2 timer.

Du er altid velkommen til at kontakte musikskolen på 79791050. Du kan også få mere information på kommunens hjemmeside her:

Takster for børnepasning i Kolding Kommune og Musikbørnehaven

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søskendehold

På søskendeholdet er der plads til max. 6 forældre med hver to børn i alderen 0-5 år.

Musikken bruges som et hjælpemiddel til at sætte gang i forskellige motoriske udfoldelser, hvor de forskellige aldersgrupper tilgodeses.

Vi synger sange, hvor der både bruges fagter, bevægelse, instrumenter og forskellige redskaber (såsom faldskærm, bolde, ringe, ærteposer...).

På søskendeholdet er der rigtig plads til hygge, og til at fornøje sig sammen med hinanden.

 

Lektionslængde: 45 min. 

 

Pris: Takst 1 - Klik for at se takster her:

 

Sted: Musikskolen, Riis Toft og lokalt.

 

Der oprettes eftermiddagshold.


 

 
 
 
 
 
 
 

Mød os på Facebook, Youtube og Instagram

Kolding Musikskole, Riis Toft 12A, 6000 Kolding - Tlf.: 7979 1050 - musik@kolding.dk - EAN: 5798005337201 - CVR: 29 18 98 97

  • Facebook Social Icon
  • YouTube Social  Icon
  • Instagram Social Icon