
Blæsere er indelt i to hovedgrupper: træblæsere og messingblæsere. Til træblæsere hører bl.a tværfløjte, obo, klarinet, fagot og saxofon.
Til messingblæsere hører bl.a cornet, trompet, basun, euphonium, horn og tuba.
Blokfløjte
Blokfløjten er et meget populært instrument at begynde på bl.a. pga. lav pris og bekvem størrelse (kan ligge i skoletasken). Efter nogle års undervisning inddrages de større blokfløjter alt-, tenor- og basblokfløjte. Allerede fra 2. undervisningsår er der mulighed for at deltage i sammenspil bl.a i forbindelse med børnekoncerten på Kolding Teater. Fra 3. år kan man spille i et af musikskolens juniorblokfløjteorkestre og senere i det store blokfløjteorkester i dobbeltkvartetten.
Bemærk: Eleverne skal bruge en blokfløjte med barokgreb. Den koster ca. 125 kr. Det anbefales at blokfløjten købes gennem Musikskolen ved skoleårets start, for at sikre en ensartet god kvalitet.
Alder: Fra 1.-2. klasse
Priser: Fra takst 3 - Klik for at se takster her:
Undervisning: Solo eller begynderhold m. 2-6 elever pr. hold
Sted: Blokfløjtehold søges oprettet på alle skoler.
Blokfløjte for de mindste
Undervisningen bygger på en kombination af principperne i instrumentalpædagogikken, EM-pædagogikken og MMG. Via en legende tilgang lærer barnet at spille på blokfløjte både med og uden noder.
I en tidlig alder lærer børn at koncentrere sig, skelne mellem god og dårlig tonedannelse, og finmotorikken styrkes. Ved den tidlige inddragelse af elementær nodelæsning er der fokus på at understøtte barnet i at blive fortrolig med læseretningen.
Alder: fra 0. kl.
Priser: Takst 3, 4 og 5. Klik her for at se takster:
Sted: Musikskolen samt decentralt. Forhør på kontoret hvor.
Holdstørrelse: Solo eller hold med 2 – 3 elever. 15. min. pr. elev/uge det første år.
Klarinet
Klarinetten er et meget alsidigt blæseinstrument, som indgår både i klassiske og rytmiske orkestre.
Alder: Fra 3. klasse
Begynderhold: 2-3 elever eller solo
Priser: Fra takst 3 - Klik for at se takster her:
Sted: Musikskolen, Riis Toft eller på skoler hvor elevgrundlaget er til stede
Tværfløjte
Tværfløjten er et meget populært blæseinstrument som har mange sammenspils-muligheder.
Alder: Fra 2.klasse
Begynderhold:2-3 elever eller solo
Pris: Fra takst 3 - Klik for at se takster her:
Sted: Musikskolen, Riis Toft eller på skoler, hvor elevgrundlaget er tilstede
Obo
Oboen er ikke kendt af ret mange elever, men det er et spændende blæserinstrument, som vi håber vil fange flere elevers interesse. Den er uundværlig i symfoni- og harmoniorkester, og har mange andre muligheder i sammenspil.
Alder: Fra 3. klasse
Begynderhold: 2-3 elever eller solo
Pris: Fra takst 3 - Klik for at se takster her:
Sted: Musikskolen, Riis Toft eller på skoler hvor elevgrundlaget er til stede.
Fagot
Fagotten er det dybeste træblæserinstrument. Fagotten bruges mest i kammermusik (fx blæserkvintet) eller i symfoniorkester og knap så meget som soloinstrument. Mundstykket "røret" er to bambusblade, der er bundet sammen.
Selve fagotten er lavet af lakeret ahorntræ, der er 2½ meter lang, men den kan foldes sammen, så den kan lægges i en kasse og bæres på ryggen. Den er lidt tung at stå med, så du skal helst være 10 år før du begynder at spille fagot. Der er meget gode sammenspilsmulig-heder for fagot. Man kan spille kammermusik i små grupper eller i skolens symfoniorkester og forskellige større og mindre projekter. Der afholdes jævnligt koncerter, hvor elever spiller for hinanden og for familie og venner. Nogle af orkestrene giver mange koncerter både her i landet og i udlandet. Hvis du vil være populær, skal du spille fagot, for det er der ikke mange, der gør! Der er altid brug for elever, der kan spille fagot!
Undervisning: Hold eller solo
Pris: Fra takst 3 - Klik for at se takster her:
Sted: Musikskolen, Riis Toft
Saxofon
Saxofonen er et instrument, der kan bruges i de fleste sammenhænge og i alle stilarter. Musikskolen underviser mest på alt- og tenorsaxofon. Yngre elever bør starte på altsaxofon, som er den mindste af de to.
Alder: Fra 3. klasse
Begynderhold: 2 elever eller solo
Pris: Fra takst 3 - Klik for at se takster her:
Sted: Musikskolen, Riis Toft
Trompet, cornet og althorn
Alder: Fra 2. klasse
Hold eller solo: Begyndere: 2-4 elever pr. hold
Pris: Fra takst 3 - Klik for at se takster her:
Sted: Musikskolen, Riis Toft og skoler hvor elevgrundlaget er til stede.
Valdhorn
Alder: Fra 3. klasse
Holdstørrelse: Begyndere: 2-4 elever pr. hold
Pris: Fra takst 3 - Klik for at se takster her:
Sted: Musikskolen, Riis Toft samt evt. andre skoler
Basun/euphonium/trombone
Alder: Fra 3. klasse
Holdstørrelse: Begyndere: 2 elever pr. hold eller soloundervisning
Sted: Musikskolen, Riis Toft
Pris: fra takst 3 - Klik for at se takster her: